Parterapi

Hans Jørgen Juhler
Niels Hemmingsens G. 1, 2.
(ved Strøget)
1153 Kbh K Tlf. 2925 9287
juhler@parterapi.info

Nærkontakt - eller hvad er kærlighed?

Det hænder ikke så sjældent, at jeg i parterapien møder par, som har været sammen i mange år, og hvor de seneste mange år har været mere fyldt med negativ energi end positiv. Nu har den ene mødt et andet menneske og er blevet det, man kalder forelsket. Jeg siger "kalder forelsket", for man kan også sige, at vedkommende oplever sig set, hørt, forstået, mødt. Oplever at kunne være sig selv og være i en gensidig, varm og givende kontakt med et andet mennesker. Oplevelsen af at vokse i kontakten, men ikke vokser ud af relationen til den anden, men ind i den. Oplevelsen af, at man samtidig betinger hinandens vækst og dog kan være helt sig selv. En paradoksal oplevelse af selvstændighed og afhængighed. Digteren Klaus Høghs beskriver det i et af sine digte således: ”kærlighed er måske det, at to mennesker helt kan være sig selv - på samme tid”.

Den oplevelse kan være skelsættende. Der ligger en uerkendt længsel bag kraften i oplevelsen. En længsel, som nu mødes og træder frem med en overraskende kraftfuldhed, som i selv genkendelse. For nogle mennesker bliver det et brud med det hidtidige liv og starten på et nyt. For andre er det en øjenåbner, et chok, som viser, at der mangler noget helt afgørende i livet - som er livsnødvendigt, for det er livet og derfor kæmpes der, for at få det med i parforholdet.

Uanset om man i den situation vælger det nye liv, eller det lykkes at opbygge det bestående kærlighedsforhold, så vil man på et tidspunkt igen stå i en situation, hvor gensidigheden er truet og måske går i opløsning. Det samspil, som giver det største liv, er også det, som kan ramme een voldsomst. At leve, hvor der kan være den gensidige vækst medfører, at identiteten trues i situationer. Det er uundgåeligt. Livet er en vekslen mellem konflikt og og forsoning. Tror man konflikten er forkert, så risikere man at hænde barnet ud med badevandet. Man kan og skal ikke altid møde hinanden med anerkendelse, for man kan ikke altid vide, hvad det indebærer eller hvordan den anden har det. Derfor vil personligheden uundgåeligt blive truet og kraften i det kan være lige så stor som kraften i "mødet". Man kan reagerer, som var livet truet. Med forsvar eller angreb. Styrken i det afhænger af den bagage man har med sig. Kunsten er at kunne mødes, når reaktionerne har lagt sig og se og forstå hinanden i en grad, så identiteten flyttes en smule i forsoning. Så begge igen kan være der. Kan man ikke det, så trues forholdet i det lange løb af personlighedstab hos den ene eller begge. Enten stivner forholdet så i forbeholdenhed eller opløses. Kærligheden udpines og kan ikke trives. Opgaven er at opnå en forsoning, hvor begge personligheder kan være der, men flytter sig i en fælles vækst. Alternativet kan selv kærligheden ikke holde til. Man kan miste sin elskede, men mister man sig selv er der ikke noget tilbage. Heller ikke kærligheden.

Søger man på nettet om kærlighed får man en blandet buket af forslag:
- Kærlighed er ubetinget at give uden at vente noget tilbage.
- Man skal elske sig selv for at kunne elske et andet menneske.
- Kærlighed mellem voksne mennesker er en illusion.
- Man kan være så heldig at møde kærligheden og er men det, så skal man passe på den.

En forståelse, der passer meget bedre til ovenstående beskrivelse af mødet er den danske teolog og filosof Løgstrups forståelse. For ham er kærlighed en suveræn livsytring sammen med barmhjertighed, tillid, åbenhed i samtalen. Det er en mulighed mellem mennesker og at det er en suveræn livsytring betyder, at den ikke tåler bagtanke. Den kan ikke indfanges, ikke styres, ikke tvinges. Den kan opstå mellem mennesker, men tåler netop ikke bagtanke.

Løgstrup har også en etik. Forenklet kan den siges at være, at hvis de suveræne livsytringer ikke er til stede, så skal du, i mødet med andre mennesker, handle som om de var der, for derved at tage vare på den del af den andens liv, som du i mødet får lagt i dine hænder. Løgstrups etik kan bruges som retningsgiver i parterapien, der hvor det er kærlighedsforhold det handler om.

copyright: 2011 Hans Jørgen Juhler.


Læs om min parterapi.