Parterapi

Hans Jørgen Juhler
Niels Hemmingsens G. 1, 2.
(ved Strøget)
1153 Kbh K Tlf. 2925 9287
juhler@parterapi.info

Demoniske danse

Den vi holder allermest af, den, der kan sende os til himmels i glædesrus, er også den, der med et brag kan sende os tilbage til jorden så vi slår os. Alt der behøves er et lille venden hovedet væk på det rigtige tidspunkt eller en lille tilsyneladende skødesløs bemærkning. Det ser ud til at denne følsomhed følger med når der kan være nærhed og varm kontakt. Det hænger bl.a. Sammen med, at det er her vores identitet er mest sårbar. Når vi er sikre og trygge i kontakten med partneren, så kan sådanne øjeblikke klares. De kan ovenikøbet bruges til at bringe os tættere sammen. Være sjove og livgivende. Men er vi usikre og kontakten følsom, så er disse øjeblikke som et hårdt spark over skinnebenet. Øjeblikket kan sætte hele forholdet i flammer, eller - som vi vil se på det her - starten en ”destruktiv dans”.

Lotte sagde, med tydelig forurettethed og aggression i stemmen: ”Om jeg forstår, at du kan sende Albert i skole med en sådan påklædning. Det er for koldt for ham og hvad tror du ikke lærere og de andre børn tænker?”. Søren, hendes mand, ruller med øjnene, sukker og siger: ”Uanset, hvad jeg gør, så er det forkert. Dit pyller og overvågning er dårlig for børnen. Du er selv en frossenpind og det går usd over børnene!”. Det stopper ikke her. Nu bringes alle mulige fortidige situationer i spil. Efter et kvarter slutter skænderier, men stemning er tung og ladet med negativ energi. Den holder sig hele aftenen og dagen efter.

Det, vi her oplever, er det jeg kalder en destruktiv standarddans med navnet: Find den skyldige. Den kan holde parterne i arms afstand. De to bebrejder og kritiserer gensidigt hinanden. Det er en dans, som gentager og gentager sig for Lotte og Søren. Det er den mest almindelige destruktive dans i parforhold. Formålet er egentlig for begge parter selv-beskyttelse, men bevægelse bliver beskyldninger, angreb og anklager. Det starter med at vi oplever os såret eller sårbare i forhold til vores partner og mister pludselig kontrollen over situationen. Den følelsesmæssige sikkerhed er væk. Vi er i alarmberedskab og alt for at genopnå kontrol. Det er nærliggende at se partneren i negativt lys og beskylde og angribe. Find Den Skyldige kunne nærliggende også kaldes ”det er ikke mig, det er dig”. Når vi er overvældet og ude af kontrol, står med ryggen mod muren, så er det oplagt at gå efter det indlysende. Jeg mærker smerten som du har påført mig. Jeg kan se og føle, hvad du gjorde mod mig. Det er langt vanskeligere at se, hvordan min reaktion påvirker dig. Vi er opmærksomme på hvert dansetrin og på at ”du lige trådte på mig” og er ikke opmærksomme på dansen i sin helhed. Når det har udfoldet sig over nogen tid bliver både trinnene og mønsteret automatisk. Som at sætte nålen i en grammofonplade. Så spiller melodien igen og vi danser den samme kendte dans.

Den næste dans kalder jeg angreb-forsvar. Andre kalder den ”kræve-trække” eller ”protest polka”. Det er en dans, som kan ses som en reaktion på eller en protest på tabet af sikker kontakt. Den ene presser på for kontakt, men ud fra en angst position, og derfor bliver forsøget ofte oplevet som krav, angreb eller kritik. Den anden part trækker sig. Det kan være i tavshed eller ved at gå sin vej. Der er som ved ”find den skyldige”, de to reaktionsmåder forstærker gensidigt hinanden. Jo mere der presses på, des mere lukkes der af. Jo mere der lukkes af, des mere presses der på.

Den tredie standarsdans kalder jeg Trække-Trække. Den optræder ofte når angreb-forsvar dansen har stået på i nogen tid i forholdet. Begge er ved at give op og fryser behov for kontakt ned. Tilbage bliver afstand og lukkethed. Begge træder tilbage for at undgå at blive såret. I danseterme er der ingen på gulvet.

Alle bliver, i et eller andet omfang, fanget ind i en af disse danse. For nogle, som er ret sikre i forholdet, bliver det en ubehagelig dans, men en dans, som kan styres og læres at takle. For andre, som lever i mindre sikre forhold, bliver dansen en mere og mere almindelig respons. Efter hånden skal der kun en lille antydning af negativitet fra den ene part dansen gå i gang. Det underminerer og forgifter forholdet, og blokerer alle forsøg på at reparere eller skabe kontakt.

Vi har kun to muligheder for at beskytte os selv når kontakten trues og vi ikke oplever os sikre. Den ene at trække sig fra engagementet. Dvs at lukke ned for behovet for kontakt og trække sig tilbage. Den anden er at lytte til angsten og kæmpe for anerkendelse og reaktion.

Hvilken dans danser du?

Lær i parterapi at erstatte den demoniske dans med en kærlig.

copyright © 2010 Hans Jørgen Juhler

Litteratur: Johnson, S.M. m.fl.: "Atachment processes in couple and family therapy." The Guilford Press, New York 2006.