Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/parterapi-kan-alle-reddes.php on line 13

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Kan alle parforhold reddes?

Det korte svar er - naturligvis ikke! Det lidt længere svar er, nej - ikke alle, men de fleste. Og det vil jeg fortælle dig baggrunden for.


Jeg tror vi ret generelt undervurderer, hvor voldsomt det er følelsesmæssigt, at opløse et kærlighedsforhold. Selv om kærligheden måske ikke mærkes så meget mere, der hvor opløsningen presser sig på, så ligger den ofte levende under overfalden. Negativ stemning og destruktive skænderier eller tavshed og kulde kan trænge kærligheden i baggrunden, så den ikke mærkes så meget, men det er min erfaring, at den som regel ligger underoverfladen med en stor motivation om at få plads. Samt et savn efter nærhed og forståelse. Er forholdet blevet for negativt, så er det meget sårbart at vove sig frem, for der er en rædsel for at blive afvist af den anden. Så er det mere sikket slet ikke af mærke sin kærlighed og sit savn.


At kærligheden og savnet ligger i dvale skaber et split hos personen. På den ene side er der en negativ stemning, og på den anden side et undertrykt savn. Der er en indre konflikt, som skaber yderligere ubehag. Jeg oplever ikke så sjældent, at en klient siger, at der opstå modvilje i det øjeblik vedkommende træder ind af døren der hjemme. Man har glædet sig til at komme hjem, men i det øjeblik man træder ind af døren opstår ubehaget. Savnet er på banen inden man kommer hjem. De bedste stunder ligger i hukommelsen et sted. I det man træder ind af døren overtager angsten for den kolde stemning.


Når stemningen sådan er negativ vil den ofte blive forstærket af tanker og tolkninger. Man tænker at den negative stemning skyldes, at kærligheden er væk. Der opstår overvejelser - er det rigtigt af mig at blive? Skal jeg virkelig finde mig i det her? Men næppe er tanken tænkt før man tænker - hvad så med børnene? Kan jeg udsætte dem for en skilsmisse? Tanken om at man bliver for børnenes skyld eller at den anden bliver for børnenes skyld er nærliggende. Er det et tilfredsstillende liv? Er det meningen at jeg skal ofre mig for børnene? Man oplever sig fanget i en håbløs og umulig situation


Ofte synes man, at man selv har gjort meget for at rette op på forholdet, men det er ikke lykkedes. Det fører som regel til, at man ser katastrofen som den andens skyld. Det virker som om den anden ikke vil gøre det bedre eller ikke kan gøre det bedre. Frustration og bitterhed er nærliggende.


Forud for mange skilsmisser er par havnet i en situation, der ligner den foran beskevne. Det opleves, som om den vogn man sidder i, i fuld fart er på vej direkte mod afgrunden. Hun oplever, at det er ham, der ikke vil gribe styret og undgå afgrunden eller ham, der ikke vil sænke farten. Det vækker rædsel at opleve det og ikke mindst, at den anden ikke er til at nå eller ikke griber ind. Det man selv prøver afhjælper ikke katastrofekursen.


Han oplever, at det er hende, der både træder på speederen og styrer mod afgrunden og at han bliver sat ud af spillet af hendes kritik og bebrejdelser. Han prøver at få hende til at sætte farten ned, men han kan ikke nå hende.


Det, der kan redde mange parforhold i den situation, er vores nye viden om, hvad det er der sker bag ryggen på de to. Vi ved i dag, at der er noget særligt på spil i konflikter i kærlighedsforhold. Det er ikke de to der er forkerte. Der er derimod noget der er skjult for dem. Hvis du er interesseret i at forstå mekanismen i det, så læs artiklen “Fra drømmepartner til mareridt”. I den udvikling der sker, går de begge i panik. En panik, som udløser reaktioner og følelser, men hvor det egentlige grundlag for panikken er skjult.


Bag panikken ligger gerne angst. For den ene som regel angst for at miste den anden. “Han virker ligeglad med at vi er på vej mod afgrunden. Han virker ligeglad med mig. Han elsker mig ikke mere.” Det er en skjult tankerække som udløser panik. For den anden er det måske integriteten, der er truet. “Når jeg ser mig selv i lyset af den kritik jeg får, så er det svært at kende mig selv. Jeg mister min værdighed og mig selv i dette.”


Det, jeg gør i parterapi, det er at få det skjulte frem i lyset. Det ændrer budskabet mellem dem. I stedet den kritik han hører under konflikt hører han nu hvad der sker bag facaden: “Du betyder så meget for mig. Når vi har konflikt bliver jeg bange for at miste dig, men i panik for jeg skældt ud og skubbet dig fra mig.”


Hun hører: “Jeg oplever mig udsat og truet, når du skælder ud. Jeg kan ikke kende mig selv i det og går i panik. Jeg elsker dig, men kærligheden overdøves helt af panik, når konflikten tager magten fra os.”


Det siges mens de ikke er i konflikt, men mere roligt kan se tilbage på konflikter og mærke efter hvad der sker. Det er et arbejde at holde fast i indsigten, for den er tilbøjelig til at forsvinde ud af syne igen. Specielt i konflikt, men på et tidspunkt lykkes det at kolde fast i den nye viden også i konflikt og så venden udviklingen til at være positiv. Nu kan de to begynde at gøre ny erfaring, hvor de får kontakt med hinanden, selv om der er optræk til konflikt. Hvor de hører hinanden. Hvor de mærker den anden ønske om at komme videre sammen.

copyright © 2016 parterapeut Hans Jørgen Juhler



Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk