Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/parterapi-mareridt.php on line 14

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Fra drømmepartner til mareridt - hvad sker der her?


I kærlighedsforhold sker der ofte en dramatisk udvikling, fra forelskelse til en tilstand, hvor den ene eller begge er dybt ulykkelige og har svært at forstå, hvad der er sket siden den, der var “drømmepartneren” nu er blevet et mareridt. Piet Hein har spiddet dét, som så meget andet: “Man bliver forelsket, forlovet og så forgiftet!”


Den dramatiske udvikling i et kærlighedsforhold er det almindelige. Jeg vil prøv at anskueliggøre, hvad der snyder eller driller os i den udviklingen. Jeg vil føre dig om bag din egen ryg. Bagud til dit ubevidste. Anskueliggøre, hvad der sker for dig, uden at du med din bevidsthed eller viljestyrke styrer det.


Vi begynder med et psykologisk eksperiment. “Still Face” eksperimenter. Jeg ber dig de videoen her på siden inden du læser videre.



Still Face eksperimentet.


Læg mærke til samspillet mellem mor og barnet på ca et år. Det er en slags dans, hvor den enes adfærd må forstås i relation til den andens. De reagere gensidigt på hinandens udspil. Barnet peger og mor kikker. Mor rører barnet fod og barnet sparker og ler. Så ser man, at barnet på stedet bliver berørt af moderens “Stonewalling” eller den manglende kontakt. Barnet prøver på alle måder at få mors opmærksomhed og bliver hurtigt meget ulykkelig over den manglende kontakt. Lige så hurtigt er barnet trøstet, da kontakten er der igen.


Den korte afbrydelse af kontakten skader ikke barnet, men fortætter modens lukkethed, så vil barnet forsøge at undgå den voldsomme smerte ved måske at blive “umulig” så der opstår en negativ kontakt. Den negative kontakt er naturligvis langt mindre tilfredsstillende for barnet end den positive kontakt, men meget bedre end det allerværste, nemlig ingen kontakt. Eller barnet vil skærme sig for smerten ved at gøre sig følelsesløs så smerten ikke mærkes.


Læg mærke til, at barnet her er ca. 1 år. Det har ingen sprog. Den erfaring barnet gør lagres derfor i det man kalder “subcortical” niveau. Dvs. det lagres uden for bevidstheden. Det bliver det, man kalder implicit hukommelse. En erfaring, som gemmes, men som ikke er tilgængelig for bevidstheden. Hukommelsen lagrer følelser og reaktioner. Den lagrede hukommelse holder sig ofte livet igennem.


Som voksen har vi den type implicit hukommelse med os. Erfaringen kan aktivers af omstændigheder som f. eks. partnerens adfærd eller reaktioner. Når det sker virker det som om vi bagfra og helt uventet bliver overfaldet af stærke følelser, følelsesytringer og negative reaktioner. Man er overvældet og prisgivet. Er erfaringen, at når man mister kontakten, så bliver man overladt til sig selv og reaktionen er måske, at man gør sig kold for at undgå den utålelige smerte ved at være afvist og alene. Reaktionen overvælder og sætter viljen og bevidstheden ud af spil.


Selv om man har sådan en implicit hukommelse med sig, så kan man sikkert godt være i et varmt og godt kærlighedsforhold, for det er først når erfaringen aktiveres reaktionen sætter ind.


Som regel har partneren netop de reaktioner som udløser den besværlige erfaring og modsat. De reaktioner du har med dig udløser din partners implicite erfaringer.


Havner man sammen med sin partner i en negativ spiral, hvor denne type implicit hukommelse udløses hyppigt, så kan reaktionerne forstærkes og de to bliver monstre for hinanden. Man kan hverken kende sig selv eller den anden.


Man havner i en dobbelt situation, hvor både nutid og fortid er med. Man er i konflikt med sin parter lige nu. Men når den implicitte hukommelse aktiveres, så er fortiden også tilstede og med tyngde og vægt. Dog uden at vise sig frem. Det der vises er følelser og reaktioner.


Hvad stiller man op? I parterapi afdækker vi sammen de skjulte erfaringer ved at se på reaktionerne. Vi finder stille og roligt ind til de grundfølelser, der ligger bag. Ofte angst. Vi sætter lys på det, der er skjult.


Men så let går det ikke, for SVUP er erfaringen tilbage i det skjulte. Det kræver et stykke arbejde at holde erfaringen fremme i lyset. Når det lykkes, så begynder parret at kunne gøre ny erfaring. Begynder at mærke reaktionerne, når de er på vej. Begynder at være opmærksomme på reaktioner så tidligt, at de ikke helt tager magten. Begynder at bevæge sig af nye veje og begynder at kunne hjælpe hinanden i stedet for at blive fjender. Man kan hjælpe hinanden med at blive tilstede her og nu og holder fortiden på afstand.








Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk