Min mand er gået ..
Kære Hans Jørgen
Hvordan skal jeg agere når jeg gerne vil kæmpe for mit ægteskab.
Jeg har været gift med min mand i 20 år, vi er henholdsvis 44 min mand 48år ,vi har 3 børn på 20-17-15 år, alle hjemmeboende.
Vi bor på et nedlagt landbrug, hvor vi har haft rigeligt at se til i vores fritid.
Vi har igennem det sidste stykke tid arbejdet meget og derfor ikke haft ret meget tid sammen.
For godt 1 1/2 måned siden kommer min mand hjem og siger til at han ikke vil bo i huset mere og heller ikke sammen med mig, det kom som et stort lyn fra en klar himmel, jeg anede det ikke. Han siger til mig han er slidt op, og ikke havde de samme følelser for mig mere.
Det har jeg ikke kunnet mærke, dog har jeg foreslået ham et par gange om vi skulle sælge vores hus, for at få mere tid.
Han tømmer samme dag sit skab og bor nu på en campingplads. Kommer hjem mellem 4 og 5 dage hver 14 dage og er sammen med børnene.
Her er jeg ikke hjemme. Han har hele tiden sagt at der ikke var en anden, det har vi desværre fundet ud af nu at der er.
En gammel klassekammerat fra folkeskolen. Han blev ved at benægte, men indrømmer nu at han ser hende.
Det jeg er så fortvivlet over, for jeg stadig elsker ham højt og hvad skal jeg stille op, når han siger til mig at han gerne vil holde sin fødselsdag samt juleaften sammen med børnene og mig/ og et par gange har han nævnt han stadig har følelser for mig, men selvfølgelig ikke som de havde være en gang.
Jeg er dybt ulykkelig og ved simpelthen ikke om jeg kan holde til at være sammen med ham til disse højtider, med tanken om at han ser hende den anden bagefter. Jeg har spurgt ham om han vil med til parterapi, det har han ikke lyst til.
Hvad vil du råde mig til.
Venlig hilsen
XX
Kære XX
Tak for dit brev.
Det er en rigtigt svær situation du er i. Du er overrasket og chokeret over din mands pludselige udmelding og utroskab. Chokket er dobbelt. Først flytter han. Så opdager du hans svigt. Men du vil gerne kæmpe for dit forhold, for du elsker stadig din mand.
Så spørgsmålet er hvordan du skal agere, for at der er størst mulig chance for at redde forholdet? Jeg svarer dig ud fra min erfaring fra parterapi efter utroskab.
Først skal du forstå, at det, du er udsat for er traumatisk for dig. Du er rystet og ude af dig selv. Det er svært at finde ro. Det er næsten hele tiden i dine tanker. Det er svært at være i det. Du skal vide, at det ikke er en fejl ved dig. Det er en følge af den traumatiske situation du er bragt i. Du skal vide, at det letter og bliver mere roligt for dig. Du skal vide, at det ikke er din skyld. Du har ikke den mindste skyld i, at din mand valgte at flytte og at han valgte at være utro. I er lige gode om de problemer der er i jeres forhold, men hans beslutninger, som han tager uden at tale med dig, den er du ikke ansvarlige for. Du har ikke haft nogen chance for at gøre noget, for han har ikke snakket med dig om det.
Hvad er bedst for dig at gøre, når du gerne vil redde forholdet? Du skal nok være opmærksom på, at der nu sikkert er et spil mellem jer. Du er sikkert meget tilbøjelig til at ville tale med ham om det og til at kontakte ham. Din uro driver dig til det. Han har dårlig samvittighed, men den mærker du måske ikke, for den kommer sikkert ud som forsvar og irritation. Han er tilbøjelig til at trække sig. Du tilbøjelig til at søge kontakt.
Måske har det spil mellem jer også været der før dette? Det er dette spil, som kan fastholde situationen.
Jeg kan ikke love dig
at din mand kommer tilbage til dig, men jeg kan sige til dig, at det, du kan gøre, det er det aller sværeste for dig lige nu, nemlig at give ham fred. Ellers risikerer du at presse ham og skubbe ham længere væk. Det bedste han kunne gøre for dig (ud over at komme hjem) det er at tale stille og roligt med dig, så han kan høre, at du har fået et chok og at du ser muligheder i jeres forhold. Det ville være så vigtigt for dig og give dig lidt mere ro at vide, at han var klar over hvordan du har det og hvad du gerne vil og ser af muligheder. Det er det aller sværeste for ham, så det kan du nok ikke forvente.
Hvad kan du gøre
for at finde lidt mere ro, så du kan lade ham få fred. Du skal vide, at ham nok også er rystet lige nu og har det svært. Du kunne prøve følgende: Skriv et brev til ham. Fortæl ham at du stadig elsker ham og at du gerne vil, at i finder sammen og levet et større kærlighedsforhold end I har gjort. Tag dig tid til at få det formuleret så det er rigtigt for dig. Hold dig fra anklager, for de vil lukke ham, så han ikke kan tage det andet ind. Tag dig god tid, for arbejdet med formuleringer vil sikkert også give dig klarhed. Formuler dig kort og tydeligt om det aller vigtigste.
Bevæg dig. Gå nogle lange ture i hurtigt tempo, løb eller noget andet bevægelse. Det er meget vigtigt og det hjælper og giver mere ro. Når du kommer hjem fra gang, løb eller andet, så sæt dig og mærk dine fødder mod gulvet et stykke tid. Bevæg dem og træd på gulvet. Vær helt opmærksom på dine fødder. Sær dig så tilbage i stolen og læg mærke til dit åndedræt. Tæl 1 på indånding. “og” på udånding. 2 på indånding. “og” på udånding. Osv op til 10 og så forfra med 1. Hvis du mister tællingen, og det gør du, så starter du bare forfra. Tæl i 5 til 10 minutter.
Bevægelse og øvelser vil give dig lidt mere ro, så du kan give ham fred og give dig mulighed for at være opmærksom på at få skrevet det helt rigtigt. Kort og forståeligt.
Mange hilsner
Hans Jørgen
Hej Hans Jørgen
1000 gange tak for dit utroligt gode brev til mig, jeg har allerede læst det flere gange, og tror jeg vil bruge alle dine råd.
Jeg er virkelig taknemmelig.
Samtidig har jeg nu bestemt mig for at jeg gerne selv vil have en konsultation hos dig, pt er jeg sygemeldt resten af denne måned,
Så jeg vil gøre en lille tur ud af det og tage toget fra Århus hvor jeg bor, over til dig.
Så hvis du kunne finde en tid til mig, vil jeg meget gerne det.
Mange hilsner
XX