Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23,
2920 Charlottenlund
Telefon: 29 25 92 87.

I parterapi arbejder I med:


- at tale sammen og forstå hinanden - selv om I ikke er enige.
- at tale respektfuldt om følsomme ting - i stedet for at skændes og lukke i.
- at finde det, der skaber vanskeligheder og håndtere det.
- at finde det, der giver glæde, varme og nærhed.

Parterapi er en bevægelse, hvor parterapeuten hjælper jer til at se og forstå dét, der tidligere lå udenfor bevidstheden. Når man ser det, er det lettere at tage ansvar for sit eget.

Nye undersøgelser viser, at romantisk kærlighed kan vare livet igennem. Det betyder, at vi parterapeuter må hæve forventningerne til den parterapi vi laver. Hidtil har der i parterapi været meget fokus på konfliktløsning og bedre kommunikation i parterapi. Nu må den positive side af kærlighedsforholdet have en større plads i parterapi.

Problemer i parforhold viser sig næsten altid i negative "mønstre". Mønstre i den forstand, at der er en form for gentagelse over det. Ofte ved man når det er ved at ske og kender mønstret i det, men det sker bare alligevel. Jeg kalder det destruktive danse. I parterapien lærer I dansen nærmere at kende og lærer at samarbejde om at hjælpe hinanden med at skifte fra den destruktive dans til en kærlig, kontaktfuld dans.



Det helt afgørede i et kærlighedsforhold er den varme, dybe, følte åbenhed og kontakt, der kan være i de bedste øjeblikke. I kærlighedskontakten er der en resonans, en samklang, hvor man helt kan være sig selv. Det giver en følelsesmæssig sikkerhed; glæde; personlig åbenhed og fleksibilitet. Det giver energi og man får lyst til at lege. Nysgerrig, engageret, tilstede fuldt ud. Det er når kontakten brydes på negativ vis, det bliver rigtigt svært og destruktivt. Man går i panik og det destruktive mønster viser sig. Mønsteret trænger den positive følelser væk. Det er destruktivt, men kan ikke undgås. At kunne hjælpe hinanden med at skifte tilbage til kontakten er afgørende. At blive hængende i mønsteret er ødelæggende, nedbrydende. I parterapi undersøger vi, hvordan i kan skifte tilbage til harmoni og kontakt.

At række ud mod hinanden. At være der for hinanden er næste store sag. At opleve, at den anden er der for een, når der er brug for det, skaber en sikkerhed og tryghed som er afgørende. At se, hvad det indebærer, ser vi på i parterapi.

Den nye forståelse af kærlighed giver også en ny forståelse af sex. Seksuel nydelse og glæde kan vare livet igenne for det samme par. Sex i kærlighed er det største møde og det møde får man med en man er knyttet til. Det er en anden og fyldig oplevelse, sammenlignet med sex med en fremmed. Det er en oplevelse, som kan vokse og udvikles.

Litteratur:
Acevedo and Aaron: "Does a long-term relationship kill romantic love?" Review of General Psychology 2009, vol 13. No. 1. 59--65.


Det får I med i parterapi:

I min parterapi vil I opleve redskaber, løsninger og svar, som passer til de problemstillinger I kæmper med i lige præcis jeres parforhold.

I alle parforhold opstår konflikter, som medfører lukkethed og afstand. I takt med optrapning, varighed eller hyppighed af konflikter aftrappes kærlighed og nærhed og uro lukker for adgangen til de varme og kærlige følelser. Det er derfor helt afgørende for et parforholds udsigter til at blive varigt, at I i parterapi arbejder med:

• at håndtere konflikter på en god måde og lærer af dem
• at I får forståelse for, hvor meget åbenhed, nysgerrighed og interesse for partneren betyder for et varmt og godt parforhold
• at I får redskaber til udvikling af disse færdigheder



copyright © 2016 parterapeut Hans Jørgen Juhler



Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund.
Holbergsgade 26, 1.tv. 1057 København K.
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk