Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23,
2920 Charlottenlund
Telefon: 29 25 92 87.

Kunsten at elske


I bogen “Kunsten at elske” - siger filosoffen Erich Fromm:
“Er kærlighed en kunst? I så fald kræver den viden og anstrengelser. Eller er kærlighed en behagelig følelse, som man oplever, hvis tilfældet vil det? Denne lille bog bygger på den første antagelse , medens de fleste mennesker i vore dage uden tvivl tror, at den sidste er rigtig.”

15 års erfaring med parterapi, og min egen erfaring med kærlighed, siger mig, at Fromm har en pointe. Kærlighed er mere en kunst end en tilfældig følelse. Held rækker ikke alene, hvis man vil lykkes i kærlighed. Det kræver viden og anstrengelse. I det følgende, kan du læse om noget af den viden, jeg tror, kan være afgørende, og om nogle afgørende anstrengelser, man må gøre sig for at lykkes i kærlighed.


Dét, man selv har prøvet, kender man

Man kan tro på noget af det man hører, og en del af det man læser, husker man så længe det varer, men kun dét, man selv har prøvet, kender man. Du kan læse, det jeg skriver, men kun dine egne oplevelser giver dig kendskab til sagen. Kan du bruge noget af det jeg skriver, så du, sammen med din partner, gør ny erfaring, så kan du lære det at kende, så det får en betydning i dit liv.



Romantisk kærlighed

Til forskel fra andre former for kærlighed, har den romantiske et personligt formål. Den elskede er uerstattelig, og kan ikke erstattes med nogen anden. Det kan et elsket barn heller ikke, men forældre kan elske flere børn lige højt. I modsætning til forældrekærlighed er romantisk kærlighed alt andet end betingelsesløs, den forudsætter gensidighed, den kræver at blive besvaret.


Den romantiske kærlighed har to afgørende rum. I det ene udfolder kærligheden sig. Her oplever man sig elsket og begæret. Værdsat og betydningsfuld for den anden. Her finder man glæde og energi. Her skrumper problemerne. Her kan der tales om alt. Fromm’s antagelse, at kærlighed er en kunst fordrer, at man er opmærksom på sin egen kærlighed. Opmærksom på hvor stort det er at elske et andet menneske. Det fokus vil styrke rummet, for opmærksomheden gør din kærlighed tydeligere for både dig og din partner.


Det andet rum er konfliktrummet. Det er dét rum der vil fylde i resten af dette skrift. Det er her, der især er brug for viden og anstrengelse. Det er som regel i det rum, kampen om kærlighedsforholdet afgøres. Naturligvis er de to uenige om ting og har forskellig holdninger og værdier. Det taler man let og frit om i det første rum. Det er ikke de forskelle, der skaber destruktive konflikter i et kærlighedsforhold. Det handler om noget helt andet, nemlig at de to får såret hinanden, og udløser en destruktiv konflikt. Det er typisk, at det kan være små og ubetydelige ting, som kan udløse store konflikter. Det, man griner af i det første rum, det udløser katastrofer i dette rum. Dét, der udfolder sig her, kan tage livet af kærligheden og forholdet.



Nærhed og selvstændighed

I den græsk mytologi fortælles, at mennesket oprindeligt var et helt og udelt væsen af begge køn, som efter at være blevet skåret over, er henvist til at finde sin anden halvdel - med kærlighed som det nødvendige bindemiddel i en genforening.


Hvad Myten ikke tager højde for er, at de to er vokset op hver for sig, opdraget og udviklet forskelligt. De har hver deres forudsætninger og må formodes ikke at være særligt forberedt på en sammensmeltning. Den tager ikke højde for vor tids individualistisk verdensanskuelse, der har Jeg, Mig selv og Mit Eget som hjørnestene og selvrealisering som sin mest positive etiske værdi. En sammensmeltning vil true selvstændigheden.


Og dog - i forelskelse at opleve sig set og opfattet i sin egen virkelighed og accepteret som den man synes man er, og tilmed blive elsket for det. At få bekræftet sider hos sig selv, som andre ikke har haft sans for før, og som man har været alene med. Den oplevelse styrker selvfølelsen.


Kærligheden er et paradoks, for både nærhed og selvstændighed er i spil.



Kærlighedens paradoks

Kærlighedens paradoks er, at nærhed og selvstændighed står i et dialektisk forhold til hinanden, siger den tyske filosof Axel Honneth (I). De to, nærhed og selvstændighed, er hinandens modsætning og samtidig hinandens forudsætning. Vi har behov for nærhed med den anden og nærheden forudsætter selvstændighed. Ellers er man opslugt eller omklamret af den anden.


Selvstændighed forudsætter også nærhed. Ikke alt du tænker og forestiller dig om dig selv er rigtigt. Derfor bliver din selvforståelse uvægerligt truet af verden omkring dig og først og fremmest i dit kærlighedsforhold. Kritik og bebrejdelser - eller et forkert drej med hovedet på det rigtige tidspunkt kan opleves som en trussel mod dit ståsted. Du er tilbøjelig til at reagere for at holde balancen. Tilbøjelig til at forsvare dig eller lukke af for kontakt. Tilbøjelig til at bevogte dit ståsted og passe på dig selv. Men - du har brug for at møde den udfordring, for ellers bliver din selvforståelse rodløs, fritsvævende eller stivnet.


Nærheden kan opleves truet, når den anden trækker sig for at passe på sig selv. Det kan opleves som om han eller hun trækker sig fra Dig. Som om han/hun, lige i øjeblikket, ikke mere elsker dig. Det skaber angst, og så reagerer man ved at prøve på at aflive oplevelsen. Prøve at skabe kontakt. Det sker i angst og du ser næppe klart dét, du selv gør. Det bliver ofte i sit udtryk kritisk og bebrejdende, og skaber endnu mere afstand, selv om intentionen er at skabe kontakt. Intentionen overdøves af reaktionerne. Det er dem, der opleves af den anden.


Kærlighedforholdet er et konfliktfelt, for nærhed og selvstændighed er både hinandens modsætning og forudsætning. Får konflikten alene overtaget, så er risikoen at havne i en ond spiral, hvor kærligheden fortrænges og mørket sænker sig. Men der er en anden mulighed. At lære sin egen og den andens angst og panik at kende. Sammen at genoplive dén empati, der forsvandt som dug for solen, da konflikten opstod. Kontakt, empati og kærlighed kan, netop det sted, erstatte afstand og kulde. Løgnagtige selvforståelser blødes op. Stivnede ståsteder opgives. Man opgiver sig selv og kan stadig være sig selv.


Det er just den bevægelse, der er kernen i min parterapi.



Kærlighedens psykologi

Den psykologiske tilknytningsteori (II) er, for mig at se, det der i psykologien kommer tættest på Honnets forståelse af kærlighedsforholdet. På en måde er de to forståelser parallelle. Jeg vil alligevel omtale tilknytningsteorien, for den kan give et psykologiske indblik i dynamikken og en hjælp til at se, hvad vi kan stille op.


I barndommen knytter man til sin mor og far, afhængig af hvor meget mor og far er til rådighed og hvor engagerede de er. Den tilknytningsstil man lærer sig, er tilbøjelig til at følge én livet igennem. Man kan være “sikket tilknyttet”. Mor har været der for én, og det giver en sikkerhed på sig selv og en tillid til andre. Man kan have en “usikker tilknytning” med sig. Mor har på nogle områder ikke rigtigt været der. Man kan typisk have en usikkerhed på sig selv og en ængstelse overfor andre mennesker. Her er det ikke så vigtigt, at gå dybere i tilknytnings mønstre, men vigtigere at se på konsekvenserne for kærlighedsforholdet.


Den tilknytning, man har med sig, giver en til bøjelighed til reaktioner, når man er klemt. I konflikter kan en usikker tilknytning øge angsten, og angsten giver reaktioner. De typiske reaktioner er 1) man skruer op for tilknytningsbehovet og søger kontakt for at dæmpe angsten, men angsten farver forsøget som bliver til kritik eller beskyldninger. Eller 2) man kan skrue ned for tilknytningsbehovet og trække sig væk fra den anden for at beskytte sig. I angst bliver beskyttelsen ofte iklædt en reaktion, som ligner afvisning eller en kold skulder. Jeg tror det fremgår, at de to reaktioner provokerer hinanden.


Den filosofiske tilgang og den psykologiske supplerer hinanden. Filosofien peger på, at det dialektiske forhold mellen nærhed og selvstændighed er eksistentielt. Spændingforholdet er der, alene fordi det er et kærlighedsforhold. Alle kærlighedsforhold er konfliktfelter, uanset om tilknytning er sikker eller usikker. Accepten af dét giver en større bevægelsesfrihed, for manglende accept giver skyld, bebrejdelser af den anden eller selvbebrejdelser, og det låser fast og begrænser. Det er ikke forkert, om der er voldsomme konflikter. Sådan er det at være i et kærlighedsforhold.


Vi udstiller ikke vore konflikter i kærlighedsforholdet, og det er sikkert netop fordi vi er tilbøjelige til at se det som en fejl hos os selv. Budskabet er: Læg fejlfindingen til side og fokuser på, hvad der er brug for sammen at lære. Husk på, at en oplevet trussel mod dit personlige ståsted kan opleves som en trussel på livet. Det er forståeligt, at det giver stærke reaktioner og stor panik.


Den psykologiske forståelse peger på, at usikker tilknytning kan øge angst og reaktioner og gøre det vanskeligere at finde tilbage og komme videre efter konflikt. Er begge sikkert tilknyttet, så er det lidt lettere at holde balancen i en konflikt og lettere at finde tilbage til kærlighedsrummet. Heldigvis er tilknytningen relationel. Den er en følge af en relation. Det man har med sig kan være mere eller mindre fremtrædende, afhængig af den relation og situation man befinder sig i. Det betyder, at selv om du har en usikker tilknytning med dig, så kan du godt i dit nuværende forhold opleve en sikker tilknytning til din partner og det giver rum for en udfoldelse af kærligheden mellem jer. Opgaven er at blive bedre til at finde tilbage til tryghed efter en konflikt.


Der er brug for, efter konflikten, når der er mere ro, at vende tilbage til den. Brug for at afdække den angst og de oplevelser, der ligger gemt bag reaktionerne. Angsten, og den oplevelse der udløser den, er i konflikten oftest skjult for én selv. Man er optaget af den andens handlinger, som giver ubehag og man har kun lidt eller slet ikke opmærksom på, hvad man selv gør eller på hvad der foregår i ens indre. Nu gælder det i smatalen efter konflikten om at sætte ord på. Det er ikke kun en fortælling til ære for den anden. Det er også en erkendelsesproces for én selv.


Den samtale er en særlig samtale. Den er svær, for det er tydeligt, at de to oplever konflikten meget forskelligt. Det er provokerende og udfordrende at høre en oplevelse, der er så forskellig fra ens egen. Følg dette link og få en vejlednng og plan for at gøre erfaring med den samtale. "Bliv bedre i konflikter."


En anden mulighed er at man stopper op, når der er konflikt på vej. Når den ene mærker, at nu sker der noget. F.eks. har man aftalt, hvad der kan siges for at begge kan stoppe op og hjælpe hinanden med at finde mere ro. Forudsætningen for at det kan gøres er, at man kender hinanden angst og reaktioner så der er en gensidig anerkendelse af de oplevelser der opstår i konflikt. Ellers vil et forsøg på at gøre noget andet ofte blive en del af konflikten og bare gøre det værre. En forudsætning for at der kan lykkes er naturligvis også, at man ved, hvordan man kan holde en samtale mere rolig og undgå at aktivere konflikten igen (2).


copyright © 2016 Hans Jørgen Juhler

(1) Følg linket og læs om den historiske udvikling, som har sat nærhed og selvstændighed på dagordenen i kærlighedsforhold.

(2) Følg linket og læs om anbefalinger om kommunikation i følsomme samtaler.

(3) Link til siden "Bliv bedre i konflikter."




Litteratur:

I) Axel Honneth: "Kamp om anerkendelse."
II) Johnsosn, Whiffen: "Attachment processes in Couple and Family Therapy"
III) Ecker, Ticic, Hullej: "Unlocking the emotional Brain." (om kohærens)




Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund.
Holbergsgade 26, 1.tv. 1057 København K.
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk