Opfølgning på parterapi.
Kære Hans Jørgen
Det er over en måned siden, min mand og jeg sidst var i parterapi hos dig. Vi har været hos dig 4-5 gange efter afsløringen af min mands utroskab. Han havde i et års tid haft noget kørende med en kollega, uden at de dog havde været i seng sammen. Der har dog været mange løgne, og længden på bedraget er svær at forholde sig til. Det er 4 måneder siden afsløringen (hvilket på en måde føles som ret kort tid, for mig).
Det er gået lidt op og ned, men vi har forsøgt at bruge de værktøjer til samtale, som vi lærte hos dig, og der har også været perioder med nærhed og hvor vi har haft det godt.
Problemet er, at min mand mener, vi slet ikke skal tale om utroskaben mere. Han bliver irriteret, hvis jeg bringer spørgsmål på banen, og siger, at jeg bare "kører os begge to ned i et hul". Han ønsker, at vi kun skal fokusere på vores kærlighed fremadrettet, og være positive og kærlige mod hinanden. Det vil jeg også gerne, men det er svært fordi jeg indimellem (dog sjældnere og sjældnere) mærker en stor sorg over det, der er sket, og jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen med den, for jeg føler kun, det er min mand, der kan hjælpe. Dette skaber frustration imellem os og fører til skænderier.
Senest spurgte jeg så min mand, om han ville kunne tilgive mig, hvis rollerne var vendt om. Til min store overraskelse svarede han, at det vidste han ikke. Det mente han ikke, han kunne svare på, når han ikke selv havde været i mine sko. Jeg blev meget ked af det og skuffet, fordi jeg dog havde troet, at han ville give mig den vished, at hans kærlighed kunne rumme et fejltrin fra min side (ikke at jeg ønsker at være ham utro!!), når han nu ønsker, at jeg skal kunne rumme og tilgive hans. Vi talte længe om det, men han var urokkelig, og sagde, at jeg ikke skulle afpresse et sådant løfte som bevis for hans kærlighed, men hellere se på alt det andet, der viste, han elsker mig.
Jeg føler mig dog meget såret over hans udmelding, og usikker på, om hans kærlighed til mig er stærk nok. Jeg kæmper dagligt med at bearbejde smerten efter hans utroskab, og prøve at nå til at kunne tilgive. Men jeg føler pludselig, at det er lidt omsonst, hvis han ikke kan sige, at han ville gøre det samme for mig. Han siger, han elsker mig og meget gerne vil vores ægteskab, fortryder hvad han har gjort osv. Men jeg bliver så urolig for, om hans kærlighed nu også er stærk nok. Jeg ville ønske, han bare kunne sige "jeg ville selvfølgelig også prøve at tilgive dig, ligesom jeg ved, du prøver at tilgive mig, for jeg elsker dig ligeså højt".
Nu 4 måneder efter afsløringen af utroskab ville jeg så gerne kunne føle mig mere rolig og i harmoni, men utrygheden fylder stadig meget.
Er det forkert af mig at tale om utroskaben til min mand (jeg prøver at gøre det så lidt som muligt, men nogle gange spørger han jo selv, om der er noget galt), eller at lægge noget i, at han ikke kan garantere, han ville prøve at tilgive mig, selvom han siger, han håber, jeg kan tilgive ham?
Jeg glæder mig til at høre fra dig - du har været en god hjælp tidligere.
Bedste hilsner
xx
---------------------
Kære XX
Det er ikke forkert, at det er helt forskelligt, det I har brug for. Jeg kan også godt forstå, at det kan blive svært. Men det er helt naturligt, at det tager tid for dig at hele såret og det er lige så naturligt, at din mand hellere vil kigge fremad. Det, der bliver svært, er, at I ikke anerkender hinanden i det. Du må prøve at høre, at din mand elsker dig og fortryder og at han på sin måde prøver at vise dig det. Hav fokus på det. Jeg tror din mand prøver at hjælpe dig ved at fortælle, at I skal videre. At det ikke nytter at hænge fast i fortiden, for det kører jer bare ned i et hul. Se om du kan høre, at han gerne vil hjælpe, men også frustreres over at du vender tilbage til det, han synes er forkert. Hans frustration misforstår du og det giver dig mere uro.
Snak med ham om det, hvis I kan det eller vis ham mit svar til dig.
Det ville være godt, om han kunne hjælpe dig med det du har brug for. Det kunne give dig ro. Om han kunne forsikre dig om sin kærlighed, så du virkelig hører det, for det giver jer begge ro. Om han kunne give dig mere plads til din usikkerhed og hjælpe dig så du mærker han vil dig, for det er jeg sikker på han vil. Han gør det bare på sin måde.
Problemet er, at I får skabt adskillelse. I misforstår hinanden frustrationer og det gør det svært for jer begge og det skaber afstand. Men frygten kommer ikke fra den anden. Frygten er inde i jer. Den kommer af adskillelsen. Åbenhed og kontakt om jeres situation kan løsne op.
Aftal evt. en tid med mig, hvis I gerne vil have hjælp til at komme videre.
PS: Må jeg bruge dit spørgsmål i brevkassen? Anonymiseret og forkortet.
Med mange hilsner
Hans Jørgen
---------------------------------
Kære Hans Jørgen,
Mange tak for dit hurtige og gode svar.
Det gav mig straks mere ro i sindet.
Jeg viste det til min mand, og vi er enige om at være obs på de ting, du skrev, og at vi kontakter dig om parterapi, hvis vi får brug for hjælp.
Du må gerne vise min mail i din brevkasse.
De bedste hilsner, og rigtig god weekend til dig,
xx