Hans Jørgen Juhler

Amagertorv 14 B, 3. 1160 Kbh K

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Forældre reagerer mod kæreste efter hans utroskab..


Hej Hans Jørgen
Min kæreste og jeg har snart været sammen i 3 år. For et par måneder siden fandt jeg ud af, at han løbende under vores forhold har skrevet upassende til rigtig mange piger (og skrevet med flere forskellige på samme tid). Han har ikke fysisk lavet noget med nogen af dem, men har ville teste, hvor meget han kunne få dem med på. Han har selv oplevet utroskab, da han fandt hans ex med en anden i deres lejlighed. Han har forklaret, at hver gang han har haft frygten for, at skulle opleve det samme svigt hos mig, så har han afreageret ved, at skrive til de her piger.

Alt dette er også foregået mens vi har planlagt, at ville have barn, og han har været hjemme på traditionel vis, og spørge min far, om han måtte gifte sig med mig. Kort kort tid efter jeg selv fandt ud af beskederne med pigerne, blev jeg gravid, men valgte at få en abort. Det har været det mest smertefulde jeg nogensinde har været igennem.

Vi er stadig sammen, og det er en beslutning vi arbejder hårdt på, at få til at fungere. Jeg føler mig dog utrolig fanget i forholdet, da min familie har skåret hånden af min kæreste. Min familie har set min kæreste som deres egen søn, og nu vil de have ingenting at gøre med ham.

Jeg føler mig utrolig magtesløs ift., at valget om at blive ved min kæreste, i mit hoved betyder fravalget af, at min egen familie nok aldrig vil kunne glæde sig over, hvis jeg skulle giftes eller have barn med ham (sådan har vi det begge to). Så hvordan håndterer man de responser og skuffelser der kan være fra ens tætte omgivelser? Min familie og kæreste betyder begge rigtig meget for mig, men kan selvfølgelig sagtens forstå min families respons.

Håber meget på et svar.

Mange hilsener X X

-------------

Kære x x
Det er en rigtig kaotisk og pinefuld situation du er havnet i. Det mest smertefulde du nogensinde har oplevet, skriver du. Din kæreste har svigtet dig groft i en meget betydningsfuld situation, hvor I har planlagt at gifte jer og hvor du er gravid. Det er så voldsomt og uoverskueligt for dig, at du vælger at få en abort. Samtidig reagerer din familie ved at slå hånden af din kæreste. Sikkert i et forsøg på at beskytte dig, men det placerer dig i en voldsom klemme mellem din kærest og din familie.

Der er ingen undskyldning for din kærestes handlinger. Det er helt galt, at han i en situation, hvor der er lagt op til bryllup og til at love hinanden troskab, handler som han gør. Det er ”utroskab”, også selv om det ikke er gennemført seksuel utroskab. Det rammer dig så voldsomt, for det er et svigt af den tillid du har vist ham.

En anden dimension er at prøve på at forstå, hvordan det kunne ske. Det er det din kæreste prøver og han kan have ret i sine antagelse om, at den utroskab han har været udsat for tidlige har spillet en rolle. Angsten for gentagelse har sikkert værst stor og svær at håndtere fordi det samtidig kan virke som en mistillid til dig. Det er så vigtigt for jer begge at skille tingene ad. Der er ingen undskyldninger for handlingerne, men det er samtidig vigtigt at lære af det og få set, hvad der kan ligge bag. Det der er sket er fortid og det er fremtiden der er afgørende. Kan din kæreste lære af det, så du fremover kan stole på ham igen?

Afsløringen af utroskaben får alt til at skifte farve. For dig. For din kæreste. For din familie. Jeg kan læse af dit brev, at I gerne vil blive sammen. Det synes jeg er stort, for det giver jer en mulighed for at hjælpe hinanden med at hele såret og for at opbygge et forhold med større sikkerhed. Lige nu er din kæreste fortvivlet over sine egne handlinger, tror jeg. Har dårlig samvittighed. Har svært ved at se sig selv i øjnene. Det kan presse ham til at gå i forsvar. Når han fortæller om, hvorfor han tror han gjorde det kan det også for dig lyde som en undskyldning. Det er vigtigt, at han tager ansvar for det han har gjort. Det er vigtigt for jer begge. Ansvar skal mærkes af dig for det hjælper dig. Han må gøre op med sig selv om han fortryder og angrer. Gør han det, så må han gang på gang sige det til dig så du mærker det. Det hjælper dig. Det hjælper også ham, for at sige det er at tage ansvar og han vokser ved at tage ansvar. Han lærer af det. Han bliver mere troværdig, både for dig og for sig selv.

Du forstår godt din families reaktion, skriver du. Det gør jeg også. Jeg tror de er rædselsslagen ved tanken om, hvad han har udsat dig for. De mærker hvor voldsomt det er for dig og er fortvivlet over at du har oplevet at skulle vælge en abort med alle de smerter, svære følelser og ar på sjælen det medfører. De er sikkert lige så rædselsslagen for at det skal gentage sig. Deres reaktion, at slå hånden af din kæreste og ikke ville se ham, er forståelig, men ikke hensigtsmæssig. Den klemmer dig endnu mere og du er klemt nok i forvejen. Det, du kunne have brug for lige nu, er deres støtte og omsorg. Det er kun rimeligt, at de er bekymret for dig og prøver at beskytte dig, men det er ikke deres opgave at styre dit liv. Det er dit eget ansvar. Måske er de stadig chokeret og måske finder de mere ro og støtte til dig efterhånden, men prøv også at sige til dem, at du savner deres større til det du beslutter dig for, og at du nok skal tænke dig om og gøre det, der er rigtigt for dig.

Du er velkommen til at skrive til mig igen.

Med venlig hilsen
Hans Jørgen Juhler

----------

MANGE tak for din respons. Min kæreste og jeg synes begge to, at det er SPOT on det du skriver. Det er rart, at få sat ord på situationen udefra. Jeg vil gå i kast med, at tage en snak med min familie, og så vender jeg tilbage til dig.

Igen, mange tak for dit svar.

Mange hilsener
XX

------------

Hej igen Hans Jørgen

Jeg har nu fået snakket med min familie. Det har haft en rigtig god effekt, at være klar i mæglet ift. at vi fx har besluttet at flytte sammen igen... og at det er en beslutning jeg selv har truffet, og selv ønsker. Det gør, at de ved, at jeg er klar over de valg jeg træffer lige nu ift. min kæreste.

Mine forældre reagerer stadig meget vredt, når vi snakker om, at min kæreste og jeg har et liv sammen, og måske også får det mange år fremover. Men de respekterer min beslutning, selvom de ikke forstår den. Samtidig ønsker min søster ikke at se ham lige foreløbig, fordi hun synes det er forbundet med stor akavethed og usikkerhed. Jeg har sagt til dem alle, at jeg virkelig godt forstår, hvordan de har det, men at det selvfølgelig er hårdt, at min kæreste fx ikke inviteres med til familieting lige nu.

Har du et råd ift. hvordan man håndterer perioderne fremover, hvor min familie og kæreste ikke taler eller ser hinanden. Jeg står bl.a. og er færdig med mit studie til januar, og der ønsker jeg selvfølgelig, at alle parter kan være i samme rum til dimensionen, uden jeg behøver, at skal være mægler eller barnepige for dem (de skal nu nok opføre sig ordentligt, det er ikke det). Men handler det "bare" om, at alle parter skal se tiden an, så de kan få mere ro på? (så de kan se, at der ikke kommer flere udsving?). Eller hvad tænker du?

Mange hilsener
XX

--------------

Hej igen XX

Det er rigtligt flot som du har fået talt med din familie. Det kan du være stolt af og jeg gætter på at det vil lette med deres forbehold efterhånden.

Jeg tror at det bedste du kan gøre lige nu er at se tiden an. Du må gerne forvente, at det falder til ro. Det tror jeg på. Lad familien få lidt ro til at fordøje din beslutning. De behøver ikke at forstå dig. Det de kan gøre er at respektere, at det er din beslutning.

Men venlig hilsen

Hans Jørgen

-----------

Det vil jeg prøve så.

Og igen, mange mange tak fordi du har taget dig tiden til, at svare på spørgsmålene. Det betyder alverden! Hvis vi boede på Sjælland havde vi helt sikkert booket os ind til sessioner hos dig.

Ha' en rigtig dejlig uge.