Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/utroskab/brevkasse-utroskab/brev15-x-kaereste.php on line 25

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Utro med X-kæreste.


Kære Hans Jørgen.

Jeg er en pige på 21 år. Jeg har fantastisk kæreste, faktisk er han den bedste kæreste jeg har haft. Vi har dog haft vores bump på vejen og det startede da jeg i sommers 2020, opdagede at han havde været mig utro med sin ex-kæreste.

De har haft et rigtig dårligt forhold, det var ham der slog op og hun har været rigtig manipulerende og kontrollerende som jeg havde fået det fortalt, men sådan var hun faktisk også lidt overfor mig, da jeg skrev med hende i forhold til utroskaben. Jeg måtte jo vide det fra begge parter.

I hvert fald er der ingen som har kunne sige nogle positive ting om hende og han selv har ikke haft det store tilovers for hende fordi han også var kontrollerende efter de slog op.

I hvert fald har han været i seng med hende 6 gange og han siger at grunden til det skete, var fordi de altid kom op og skændes og han kunne ikke rigtig flygte uden hun råbte og skreg af ham, så hans metode var sex. At sex var løsningen på det, så hun ville tie stille og han kunne komme hjem. Dette har nemlig også været hans metode før han mødte mig. Efterfølgende har han jo så selv skrevet at det skulle stoppe. De har ingenting haft udover det fysiske, ingen følelser eller noget, han har været ret kold i sine beskeder til hende.

Jeg er ikke i tvivl om at det er ham jeg vil, men kan jeg stole på hans forklaring? Eller er den helt hen i vejret? (De snakker forresten ikke sammen mere)

Mange hilsner
X :)

Hej X

Først vil jeg sige til dig, at du virker som en meget følelsesmæssigt moden pige. Der godt gået, at du kan vælge at give din kæreste en chance mere, selv om han har været utro flere gange med sin tidligere kæreste. Du er i stand til at se hans gode sider og hvor meget han betyder for dig, selv i kaos efter utroskab.

Det er jo tåbeligt, at være utro, når man virkelig vil og elsker sin kæreste. Ikke desto mindre forekommer det hyppigt. Vi vil så gerne være i kontrol og selv bestemme, men det er nogle gange tilfældigheder, og angst der styrer. Skal man have gode muligheder for at handle, så man bagefter kan stå ved sig selv, så forudsætter det, at man kender til sine egne mørke sider. Jeg tror din kæreste har lært sig selv og mørke sider af sig selv at kende i afsløringen af utroskab. Jeg tænker han er ked af det og fortryder. Det er sikkert smertefuldt for han at tænke på, hvordan han har behandlet dig. Det sætter en proces igang, som kan få ham til at vokse mentalt. Du kender det sikkert, at kriser også er vendepunkter.

Din kærestes forklaring er sandsynlig. Dynamikken, hvor hun bliver ophidset, hvis han søger væk, er et meget kendt mønster. I det bliver der kaos og panik. At løse det med sex er kendt.

Jeg tror du kan stole på din kærestes forklaring og jeg kan jo læse, at han betyder meget for dig. Jeg gætter på, at han er helt vild med dig, selv om han har været utro.

Du taler sikker er del med ham om utroskaben? Det er godt nok. Du har sikkert brug for det og han må godt holdes fast i den gode, men ubehagelige proces han er i.

Vær opmærksom på jeres “mønster” hvor det bliver svært. Tænk over det. Talt om det. Skriv eventuelt til mig om det.

Kærlig hilsen og held og lykke med det
Hans Jørgen



Hej Hans Jørgen
Tusind tak for at vende tilbage på min mail selvom brevkassen er lukket, det sætter jeg stor pris på. Jeg er glad for de ting du skriver og har virkelig kunne bruge det, da det allerede har gjort mig mere lettet, at der var en person som kunne "bekræfte" min kærestes forklaring på hvorfor han gjorde som han gjorde. Vi har stadig vores nedture og det kan mærkes selvfølgelig, men vi er nærmest altid glade når vi er sammen alligevel, nok 90% af tiden hvilket også gør at jeg tror på vores forhold. Jeg har aldrig været heldig med fyre, der har altid været noget der gik galt, hvilket også er derfor jeg tvivler rigtig meget på mig selv som person, selvom jeg ved at jeg er godt menneske der aldrig har gjort nogen andre fortræd, da det er noget som ligger meget fjernt fra mine egne forestillinger om mig selv.

Det er tåbeligt at være utro, simpelthen det værste jeg nogensinde har prøvet, dog er jeg sikker på at hvis jeg fandt en anden kæreste, så ville der helt sikkert være andre faktorer som ville spille ind som også ville gøre det forhold kaotisk på en eller anden måde. Han siger endda også at han faktisk slet ikke tændte på hende i de momenter, han ville bare gerne have det overstået, hvilket er noget jeg heller ikke kan forstå. Jeg kan ikke forstå at man ikke kan tænde på en person, men stadig være "tændt" i den forstand at han selvfølgelig har fået rejsning. Det er noget som ikke giver mening i mit hoved, men det kan jo godt være det passer. Han nød heller ikke sex med hende. Men.. ingen forhold er perfekte og det prøver jeg også at lære, at livet ikke er perfekt eller nogen dans på roser. Jeg er bare ked af at min kæreste gjorde det mod mig, da vi faktisk passer rigtig godt sammen. Jeg føler nemlig stadig nogle gange, at det er hende som er kærester med ham, fordi de har deres fortid sammen, også selvom han mener at de på ingen måde passede sammen, han var bare en desperat ung fyr som ønskede sit første forhold. Det kan også være man bare skal tænke det som om at han er den rigtige fyr, men at vi mødte hinanden på det forkerte tidspunkt. Der er mange spørgsmål når man for første gang i sit liv føler sig oprigtigt svigtet af en person man troede var anderledes.

Jeg tror jeg vil prøve at skrive mine tanker ned, så jeg ikke behøver have dårlige tanker i hovedet.
Tak for din mail igen !
Jeg håber du får en god weekend :)
Kærlig hilsen
X