Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/utroskab/brevkasse-utroskab/brev9-tilknytning.php on line 24

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Ængstlig og usikker tilknytning.


Hej
Jeg har læst dit afsnit om tilknytningsmønstre. Og jeg passer perfekt ind på "ængstelig-usikker"-mønsteret. Jeg er meget meget usikker på min kæreste, også selvom han behandler mig rigtig pænt. Jeg overfortolker alting, og han har gentagende gange forsøgt at overbevise mig om, hvor meget jeg betyder for ham. Men lige meget hjælper det. Hver gang jeg er væk fra ham(hvilket jeg tit er, vi ser ca hinanden 1-2 gange i ugen), er jeg overbevist om, at om lidt vil han slutte det næste gang vi ses - medmindre vi skriver sammen hele tiden, og det er der jo ingen der gider... Jeg ved virkelig virkelig ikke hvad jeg skal gøre. Jeg har snakket med ham om det mange gange, men det nytter jo ingenting. Der går et par timer og så kommer usikkerheden igen. Hvad skal jeg gøre?? Er der nogen form for øvelser/redskaber jeg kan bruge?? Håber sådan på din hjælp - ellers bliver jeg nok nødt til at stoppe forholdet. Min usikkerhed er uudholdelig.
---------------------

Kære X
Tak for dit brev.

Jeg kan godt forstå, at det er frustrerende for dig at opleve din tilknytning som ”ængstelig-usikker”. Det er tærende og det fylder at have det sådan. Bag det ligger sikkert en angst for at miste. Det bliver jo ligefrem selvopfyldende, når du er ved at opgive forholder på grund af din usikkerhed

Tilknytningsmønstre springer af opvæksten og de sidder derfor dybt og hæsligt fast i kødet. På den anden side har de tjent et formål engang. Måske sikret din overlevelse? Men det, der sikrer overlevelsen i barndommen, spænder ofte ben i voksenalderen. Hvem oplevede du svigtede dig i barndommen? Hvem plantede den angst i dig? Det kan måske hjælpe dig at komme mere i kontakt med det. Få hjælp af en psykolog eller psykoterapeut. Det vil sikkert være godt for dig og lettet presset på dig.

I mellemtiden kan du lave følgende øvelse:

Når usikkerheden melder sig, så forestil dig, at du sidder i en mørk teatersal. Det er helt mørkt. Nu tændes lyset og på scenen kommer aktørerne ind og spiller deres spil. Aktørerne er dine følelser og tanker. Din usikkerhed sætter f.eks. tanken på scenen, at ”Han vil forlade mig”. Så kommer følelsen ”Angst”. Det nytter ikke ar skubbe dem af scenen, for de vender bare tilbage i ny forklædning. Det, du kan gøre, er at sætte andre aktører på scenen som kan gå i dialog med dem, der allerede er der. Du kan f.eks. tænke: ”Hør nu her: Jeg ved godt du er usikker og angst, men husk hvad han sagde, nemlig at han elsker mig og ikke vil forlade mig. Prøv om du kan stole bare lidt mere på ham.” Mærk så efter, hvad siger angsten til det, og fortsæt dialogen med den. Vær venlig overfor aktørerne. Forstående. Gå i positiv dialog med dem.

Fordelen ved øvelsen er at du først distancerer dig fra tanker og følelser ved at sætte den på scenen og iagttage dem i stedet for bare at være dem. Desuden at du går i dialog med dem i stedet for at gå i kamp med dem. Det kan måske lette dig.

I et kærlighedsforhold står et tilknytningsmønster ikke alene. Eller lad os hellere kalde det tilknytnings-reaktioner, for det er i reaktionerne det kendes. Det er når man oplever sig klemt, at mønsteret viser sig som reaktioner. Hvordan er det du reagerer, når du bliver bange? Søger du kontakt? Sker det i panik? Presser du eller kritisere du? Eller lukker du af og beskylder dig selv? Din reaktion vil med sikkerhed provokere din partner til en reaktion som gør dit værre. Måske han lukker af så det opleves som en afvisning? Måske han bliver irriteret? Det er lige der, det sker. Når usikkerheden komme på banen og I møder hinanden med reaktioners så I gør det værre for hinanden. Det hjælper dig ikke i situationen og han sagde noget pænt til dig i går eller for en time siden. Det er lige nu du har brug for at blive hjulpet og det er lig nu det er allersværest for ham at hjælpe dig.

I kan gå i parterapi med det og lære ”dæmonen” mellem jer bedre at kende så I kan ”gå væk fra den” i stedet for at lade den styre. Så I kan række ud i stedet for at gøre det værre for hinanden. Det forudsætter, at I finder en parterapeut, der arbejder med tilknytning.

Med venlig hilsen
Hans Jørgen Juhler