Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/utroskab/utroskab-grunde.php on line 24

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

9 grunde til utroskab.


Har du været utro? Eller har du taget din partner i utroskab? Læs i artiklen herunder om de ni mest hyppige grunde til at utroskab opstår.

Man taler tit om årsager til utroskab. Som om mangler i et forhold eller savn kan været årsag til utroskab. Det er noget sludder. Årsagen til utroskab er handling. At man gør noget bag den andens ryg. Men der kan naturligvis findes psykologiske grunde bag handlingerne. Der er muligvis noget, som har øget fristelsen til utroskab.

Utroskab er som regel en traumatisk oplevelse. Ofte er det traumatisk for begge parter efter afsløringen. Det betyder, at utroskaben ser helt forskellig ud for den utro før og efter afsløringen. Kærlighed har en besynderlig tilbøjelighed til først at vise sin betydning, når den er truet, når man er ved at miste den. Den, der er afsløret, er ofte rystet over sig selv og rædselsslagen ved udsigten til måske at miste sin elskede. Først ved afsløringen er det tydeligt, hvilket svigt det er og hvilken konsekvens det kan have. Først nu ved du, hvor højt du elsker og hvilken afgørende betydning i dit liv din elskede har ... og så har du måske sat det hele over styr.

Af samme grund er det næsten umuligt for den, der er udsat for utroskaben, at forstå, hvordan den anden kunne gøre det. Nu er det afsløret og kaos og helvede bryder løs. Hvordan kunne han/hun gøre det?

Her følger så de ni mest hyppige grunde til utroskab:

1. Bekræftigelse gennem utroskab

Får du ikke den opmærksomhed, som du har brug for, går det ud over dit selvværd. Derfor har du behov for at få bekræftet at du stadig tiltrækkende over for det modsatte køn? Og hvis du ikke efterfølgende lider af uoprettelig dårlig samvittighed, så begynder det måske også at gå bedre i parforholdet igen.

2. Midtvejskrisen

Du går i panik. Der skal ske noget i dit liv. Derfor vælger du at være utro. Du springer hovedkulds ud i affæren, fordi du ikke kan se nogen anden løsning. Men i virkeligheden skal du nok nærmere kigge lidt på, hvorfor du er så angst for at blive gammel. Affæren bliver et plaster på såret, men problemerne bliver bestemt ikke løst.

3. Sammenligningen

Du er i tvivl, om du har truffet det rigtige valg, og du er utro, fordi du har brug for noget at sammenligne med. Brug dette fejltrin til at tænke over, HVAD det egentlig er, du er utilfreds med. Hvis du finder frem til det, du har brug for, så skynd dig ud af affæren og kom videre i dit ”rigtige liv”.

4. At være utro er ikke vejen ud

Du er træt af dit forhold, men har ikke modet til at håndtere problemerne, og derfor tager du kujon-vejen og er utro. Men i virkeligheden ville det være meget mindre smertefuldt at få talt om problemerne uden at gøre brug af denne utroskabs-tidsbombe.  

5. Utro hævn

Din partner har været dig utro, så derfor skal du have hævn. Derfor er det på ingen måde ud af lyst, du har denne affære. Denne type affære er en yderst selvdestruktiv handling, og du får det meget skidt bagefter. I stedet skal du søge hjælp til at komme over din vrede.  

 

6. Trøster sig med utroskab

Du ved, det er denne form for utroskab, der er gældende, når du bruger mere tid på at tale med din elsker end at have sex med ham/hende. Han/hun bliver den, du kan betro dig til, og den, der forstår dig. Men hvorfor er det, at du har behov for denne trøst? Drop at være utro og se hellere på, hvad du mangler i dit parforhold.

7. En utro opgraderingen

Din markedsværdi er pludselig røget i vejret, og du synes ligesom ikke, at din partner kan følge med. Derfor føler du, at det er tid til en opgradering, og du finder en mand, der er mere på dit niveau. Men i stedet skulle du nok tage en snak med din partner.

 

8. Jeg er ikke tilfredsstillet hjemme

Din partner nægter at opfylde de behov, som du udtrykker over for ham/hende. Så du satser hele forholdet ved at få dine behov tilfredsstillet ude i byen. Det ville nok være en god idé at opøve parterapi, så I kan lære at møde hinanden mere positivt og givende.

 

9. Impulsive utroskab

I den impulsive form for utroskab, så ved du faktisk ikke, hvordan eller hvorfor affæren startede. Måske er det bare lysten der river dig med. Den impulsive affære kan også opstå, fordi der er noget galt med dit forhold, men du har fornægtet det indtil nu. Så brug affæren til at finde ud af, hvad det er, der er galt.