Warning: include(includes/body-start.php): Failed to open stream: No such file or directory in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/hjernen.php on line 14 Warning: include(): Failed opening 'includes/body-start.php' for inclusion (include_path='.:/usr/share/php') in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/hjernen.php on line 14

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Et skænderi, set fra hjernen


Det er min erfaring fra parterapi, at forståelsen af, hvad der sker i hjernen kan hjælpe i de følsomme samtaler. Jeg vil groft skelne mellem den ”gamle hjerne” og den ”nye hjerne”. Den nye hjerne er det yderste lag af hjernen også kaldet hjernebarken. Den nye hjerne kaldes ny, fordi den er udviklet senest i evolutionen. I den gamle hjerne ligger de følelsesmæssige reaktioner. I den nye hjerne sprog og logik.

parterapi reaktion

En sanseoplevelse (f.eks. fra øjne eller ører) går først til ”oversætteren” (thalamus), hvor signalet oversættes til hjernens sprog. Størstedelen af signalet går så til den nye hjerne, hvor det analyseres og vurderes. Signalet er omfattende og derfor langsomt. Hvis vurderingen resulterer i en følelsesmæssig reaktion, går et signal til følelsescenteret i den gamle hjerne.

En mindre del af det oprindelige signal bevæger sig ad en hurtigere rute til følelsescenteret i den gamle hjerne. Det giver mulighed for en hurtig men mindre præcis reaktion. På den måde kan en følelsesmæssig reaktion udløses af den gamle hjerne, inden den nye hjerne har forstået, hvad der sker. Det kalder vi følelsesmæssig kapring. Alle kender det. Følelsen og reaktionen er der, inden man har tænkt sig om.



Den store klinge

Med et begreb fra cykelsporten vil vi nu skelne mellem ”den store og den lille klinge”. Figuren nedenfor viser et par i almindelig, rolig, behagelig samtale – på den store klinge. parterapi følelser
Det er den nye hjerne, der er i brug. Man hører, vurderer og reagere roligt og trygt. Det er på den store klinge vi kan rumme andre mennesker, lytte og ikke bare springe til hurtige tolkninger og slutninger. Det er herfra fordybelsen og nærværet kan udvikles. Det er her vi kan forstå hinanden og opleve os set og hørt.
Den gamle hjerne er med, så man mærker følelser, men man er ikke i deres vold. Man kan sætte ord på følelser og reagere velovervejet.



Den lille klinge

parterapi På den lille klinge er det den gamle hjerne der bruges. Reaktionerne er hurtige og oftest ikke særligt fornuftige. Præget af forsvar og angreb. Den lille klinge er ”Quick and Dirty” – hurtig og fræk. I cykelsporten bruges den lille klinge i det stejle og uvejsomme terræn. Man reagerer hurtigt med et ”snavset” svar, hvad enten det er med ord eller tavshed. Samværet er utrygt og smertefuldt. Det er her ”hundeslagsmålet” foregår. Det er her der lukkes i og af. Det er her man får sagt de dumme ord. Måske lukker sig og bliver tung og mørk. Måske går man med selv med det og får ikke snakket.


Gearskiftet

parterapi

Den lille klinge kan og skal ikke helt undgås. Det, der kan læres, er at skifte gear, så en start på lille klinge kan skifte til en fortsættelse på den store klinge. Det skift kræver disciplin og øvelse og ” pardialogen” er en afgørende hjælp. Første trin er at lære pardialogen, så det er muligt at holde disciplinen ved dialog om følsomme emner. Ofte betyder det samtaler om de mønstre eller emner, som igen og igen skaber ”hundeslagsmål” eller afstand og lukkethed. Nå disciplinen beherskes i disse situationer, så er trygheden større og det begynder at blive muligt at stoppe op efter start på den lille klinge og skifte til den store. Gearskiftet begynder at virke og inderlighed, nærhed og rummelighed vokser.


Time-out

I starten kan det være en god ide at have aftalt regler for time out, efter start på den lille klinge. Reglerne kan f.eks. være: 1. Den, der først opdager, at samtalen kører på den lille klinge, siger time-out. Det aftales, hvornår samtalen tages op igen. Som regel skal der gå 20 minutter, så følelserne kan nå at falde til ro. 2. Den, der har sagt time-out, vender derefter tilbage og siger: ”Er du klar, så vil jeg gerne lytte til dig."

Litteratur: Joseph LeDoux: "Synaptic self. How our brains become who we are." Penguin Books 2003.



Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk