Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/parterapi-hvad-blev-der-af-kaerligheden.php on line 13

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Hvad blev der af kærligheden?



Oplever du, at kærligheden fylder mindre i dit parforhold med årene? Det gør mange og jeg tror der er en almindelig opfattelse, at det ikke kan være anderledes. “Man bliver forelsket, forlovet og forgiftet.” - jeg tror det var Piet Hein, der sagde det. Men sådan behøver det ikke at være. Det siger jeg ikke kun ud fra min egen erfaring eller min erfaring fra parterapi. Det er der faktisk lavet omfattende undersøgelser af.(1)

Mit store personlige eksempel er min morbror Peter og hans kone Katrine. I en alder af 75 år og efter et ægteskab, som havde strakt sig over 50 år, blev Peters øjne stadig blanke og meget kærlige når han drejede hovedet for at kikke på Katrine.

Min mor og far's forhold var noget mere afdæmpet. Min mor blev ofte mopset, når Peter så kærligt på Katrine eller sagde søde ord til hende eller rørte ved hende. “I den alder!” - sagde hun gerne efterfølgende. Jeg tror hun inderst inde var misundelig.

Hvad sker der siden de fleste mennesker har den erfaring, at kærligheden aftager eller slukkes? Og hvordan kan det være anderledes? Det er de store spørgsmål.

I forelskelsen og i starten af et kærligheds forhold oplever man sig elsket, anerkendt, vigtig og betydningsfuld for den anden. Det fylde en med varme, det giver energi og glæde. Man bliver mere sikker på sig selv og færdes lidt mere sikkert blandt andre mennesker. Kærlighed er ikke alene en følelse. Det er en mulighed mellem mennesker siger teologen og filosoffen Løgstrup. Det er en spontan livsytring. Det er mere en eksistentiel mulighed end en følelse.

Det, at det er en spontan livsytring, gør kærligheden sårbar, for man kan ikke bare vælge den, lige som tillid ikke er noget man bare kan vælge. De størrelse tåler nemlig ikke bagtanke. Det betyder ikke, at der ikke er noget at stille op. Man kan “lade som om” for at hjælpe det på vej. Min pointe er, at kærligheden er følsom. Den bliver ret let trængt og det er netop det der sker i kærlighedsforhold. Kærligheden bliver trængt, men når den bliver det, så melder der sig at andet typisk menneskeligt fænomen, menlig at vi prøver at finde mening og prøver at forstå og den forståelse vi ofte kommer frem til er - at kærligheden er væk. “Jeg elsker dig ikke mere!” siger vi når kærligheden er tilstrækkeligt klemt.

Jeg tilbyder dig en anden forståelse. Der er nemlig to sider af kærligheden. Den vi umiddelbart tænker på som kærlighed. Den varme, hvor kærligheden udfolder sig, og man er på toppen. Men et kærlighedsforhold er også et konfliktfelt, og man havner uundgåeligt i konflikt. Måske er konflikten højlydt. Måske er konflikten mere tavs. Men afstand og besværlige følelser. I konflikterne er der tilbøjelighed til at vise sig et mønster eller tilbagevendende reaktioner som har en uheldig påvirkning. Reaktionerne er tilbøjelige til at ramme den anden så afstanden bliver større og større. Det kan du læse mere om på min side om parterapi. Det jeg gerne vil fortælle dig her er, at dette netop ofte spiller en hovedrolle i parterapi, hvor opgaven er at gennemskue reaktionerne så i kan hjælpe hinanden tilbage i kontakt. Kan man det, hjælpe hinanden tilbage i kontakt, så er der en ny dynamik i kærlighedsforholdet. Så vokser det i stedet for at stivne.

(1) Bianca,P.A., Aron,A., Fisher,H.E., Brown,L.L.: “Neural correlates of long-term intense romantic love. Social Cognitive and Affektive Neuroscience … January 5, 2011.




Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk