Warning: session_start(): Session cannot be started after headers have already been sent in /customers/5/d/a/parterapi.info/httpd.www/parterapi-kaerlighedens-vilkaar.php on line 14

Hans Jørgen Juhler

Carl Baggers Alle. 2920 Charlottenlund

TLF: 29 25 92 87.    MAIL

Kærlighedens vilkår


De mange skilsmisse i vor tid skyldes ikke kun, at det er lettere at blive skilt. Et afgørende element i det er også, at parforholdets vilkår har ændret sig afgørende. Det er en proces, der har stået på i mange hundrede år, og som ikke mindst de sidste 50 år, har udviklet sig voldsomt. Jeg vil gerne fortælle dig om den udvikling, for en viden om det tror jer kan hjælpe dig i dit parforhold.


Der er et par eksistentielle størrelser, som i den denne udvikling er blevet fremtrædende, i forhold til hvad det tidligere var. Det jeg tænker på, er det dialektiske forhold mellem nærhed og selvstændighed i menneskers liv og specielt i kærlighedsforholdet. Du får her en fortælling om et lidt komplekst emne, men hold ud, for du får et udbytte af det.


Den historiske baggrund er en individualiseringsproces, som startede i renæssancen og som især over de sidste 50 år har haft en afgørende indflydelse på det, vi her skal tale om. I tidligere tider var mennesket tilværelse på mange måder mere farefyldt. Sygdom var en større trussel mod livet. Sult og nød havde en helt anden plads i livet. Men der var også en anden betydelig forskel fra nu, nemlig at menneskers liv var rammet ind eller reguleret på en måde, der ikke blev stillet ret mange spørgsmål ved. Gud var i centrum og Guds vilje vejledende. Det var forud bestemt, hvad meningen med livet var, nemlig at efterleve Guds ord, både i tanke og gerning. Slægt og ejendom bestemte ofte over menneskers skæbne. Bondens søn blev bonde og smedens søn smed. Traditioner og normer havde en sandhedsværdi, som vi kan have svært ved at forestille os.


Det meste af det er brudt ned. I stedet for Gud blev mennesket nu sat i centrum. Det medfører, at det, der tidligere var afgjort eller bestemt i et menneskes liv af ydre omstændigheder nu er overladt til det enkelte menneske. Det er der sagt meget om. Den franske filosof Luc Ferry har skrevet om det i bogen: Menneskeguden. Luc Ferry skiver, at der sket en menneskeliggørelse af det guddommelige, men vi har været tilbøjelige til at overse, at der også fundet en anden udviklingsproces sted - en guddommeliggørelse af mennesket. Kærligheden til den anden kan ikke mere begrundes med en henvisning til en gud, som står udenfor mennesket og over mennesket. Nu må vi selv påtage os bøvlet. Vi må selv skabe vores identitet og selv tage vare på kærligheden.


Der er sket en forskydning. Tidligere var der en styring udefra fra Gud, fra traditionen, fra slægten og fra normer. Det skabte en ramme om menneskers liv. Menneskets handlinger blev, både af mennesket selv og af andre, vurderet ud fra dette ydre. I individualiseringen er der sket en inderliggørelse. Det er nu i høj grad vores egne erfaringer af vores indre liv, den historie vi fortæller om os selv og til os selv for at gøre rede for vores handlemåder, der er vores “sandhed” om os selv. Vores selvforståelse.


Den udvikling jeg har beskrevet bringer både kærligheden og selvforståelsen i et turbulent område. Den sætter fokus på et par eksistentielle størrelser, som tidligere var underlagt ydre forhold og som nu i stor udstrækning er overladt til os selv. Det giver en frihed som er afgørende for mennesker i vor tid, og det giver et turbulent liv. De to eksistentielle størrelser er nærhed og selvstændighed. Vi har alle brug for at opleve os som selvstændige mennesker og vi har behov for nærhed med andre. Det har vi altid haft, men der har aldrig været så lidt ydre rammer om det. Det har aldrig været så meget op til os selv.


Vi er bragt til et sted, hvor det vise sig, at nærhed og selvstændighed er både hinandens forudsætninger og modsætninger. Man kan ikke have en duelig nærhed uden at være selvstændig. Ellers er man opslugt eller omklamret af den anden. Den nærhed der er på tale er nærhed mellem to selvstændige mennesker. Samtidig er selvstændighed afhængig af nærhed. Uden nærhed bliver selvstændighed rodløs og fritsvævende. Det sidste skyldes, af den “sandhed” om vore egne handlemåder, jeg har omtalt, har en tilbøjelighed til i mange tilfælde at være en løgn. Sandheden ligger snarere udenfor i vore handlinger og dem er vi ikke så gode til selv at gennemskue. Vi pynter på det og andet har vi ikke øje for.


Der er en dialektik mellem nærhed og selvstændighed. Og der er to eksistentielle størrelser. Det betyder, at de er helt afgørende, specielt i vores tid, at have et liv med nærhed og selvstændighed. Et liv i kærlighed.


Jeg erfarer dialektikken mellem nærhed og selvstændighed i parterapi. Den er næsten altid på spil i konflikter i kærlighedsforhold. Den ene bliver bange for at nærheden er i fare. Det er ikke så oplagt for personen selv, at det er det, der er i spil, men i handlingerne kan jeg se det. Der er angst for at miste og det giver et stort ubehag. Det er ubehaget der mærkes, ikke angsten. Den er skjult. Handlingerne præges af forståelsen, nemlig, at den anden gør det forkert. Ikke giver den omsorg man har brug for. Ikke viser, at man er betydningsfuld for den anden. Handlingerne bliver derfor kritik. Bebrejdelser. Agression.


Den anden oplever handlingerne. Kritik og bebrejdelser. Savnet, der ligger bag, er ikke synligt. Opfattelsen bliver derfor, at man ses, som en helt anden, end den man er. Det opleves uretfærdigt, og ens selvforståelse bliver truet. “Sådan er jeg ikke!” Reaktionen på det er, at man passer på sig selv. Trussel mod selvforståelse er også angstprovokerende og det takles ved at passe på sig selv. Man lukke af. Trækker sig. Ens selvstændighed eller selvforståelse er truet.


Det er tydeligt, at de to provokerer hinanden til endu skarpere reaktioner, for de får begge helt det modsatte af havd de har brug for.


At få øje på det hele billede kan være afgørende. Det indebærer, at man tør mærke sin angst. Det indebærer, at man tør se sine handlinger, så man ser kontrasten. “Jeg skælder ud, men jeg savner nærhed. Jeg gør lige det modsatte af, hvad der er brug for.” Og “Jeg trækker mig, men det er jo ikke min selvforståelse, der er truet, det er min partner, der er i klemme.”



Copyright Hans Jørgen Juhler 2016.




Parterapeut Hans Jørgen Juhler
Carl Baggers Alle 23. 2920 Charlottenlund
  Tlf. 2925 9287.   post@hjjuhler.dk