

Mangler det liv og den glæde og nærhed, som kendetegner et godt og varmt parforhold? Savner du varme og nærhed? Skændes I eller lukker af? Får problemerne lov at ligge, fordi samtalen er gået i stå? Er gnisten væk?
Ofte er begge ulykkelige over magtkampene,
men ved ikke, hvad der skal til for at ændre det. Hver for sig er parterne tilbøjelige til at placere skylden - årsagen til smerten - hos den
anden. Det er imidlertid ikke personerne, men derimod samspillet, der er problemet og derfor også samspillet, som skal ændres for igen at få
gnisten til at springe.
Min erfaring fra parterapi er, at der bag problemerne næsten altid ligger manglende forståelse af hinanden og manglende
indlevelse i hinandens verden. Varmen og nærheden dukker op, når der igen opstår forståelse og indføling.
- at tale sammen og forstå hinanden - selv om I ikke er enige.
- at tale om følsomme ting - i stedet for at skændes og lukke i.
- at finde det, der skaber vanskeligheder og håndtere det.
- at finde det, der giver glæde, varme og nærhed.
Processen i parterapi er en bevægelse fra et "ubevidst forhold", hvor tingene bare sker og følelser og stemninger tager kontrollen - og til et "bevidst forhold", hvor parterne ved mere om, hvad der sker og tager ansvar.
Parterapi er naturligvis oplagt for par, der står med problemer som f.eks. skænderier, lukkethed, tavshed, utroskab, problemer med sex-livet.
Jeg møder også mange par, som gerne vil have hjælp til at komme i gang med en positiv udvikling hen mod mere glæde og nærhed i forholdet.
Ofte kan nogle få møder hjælpe godt på vej, bl.a. fordi det kan være svært at gennemskue dét, man selv står midt i.
Som noget ret nyt er nogle par begyndt at gå i terapi uden at have parforholds-problemer. De ønsker at bruge parforholdet til en bevidst proces, der handler om selvudvikling. Man kan sige, at de går i terapi for at lære at undgå de kendte problemer.
Nej - du skal ikke laves om - og din partner heller ikke, men parterapien skal ændre jeres samspil så afstand og ensomhed erstattes med nærhed og forståelse.
Næsten alle parforhold oplever perioder med skænderier, ensomhed og afstand. Mange ender i smertefulde magtkampe.
Det kan være en rigtig god ide at søge hjælp inden det er for sent. I pardannelse er forelskelse og magtkamp lige naturlige.
Det er i magtkampen man erkender, at det ikke er tilstækkeligt at finde "den eneste ene".
Det kræver også en bevidst indsats at skabe et godt, varmt og kærligt parforhold. Ofte er viljen der. Men forståelsen, af hvad der skal til, mangler.
Selvfølgelig koster det penge og det kan umiddelbart være vanskeligt at finde plads i en normalfamilies budget til terapi-udgifter. Alternativet kan være brud og opløsning af parforholdet. Et liv i større glæde og kærlighed kan omvendt være belønningen.
Der bruges typisk 4-8 møder. Forløbet kan strækkes, hvis det gør det økonomisk lettere.
Det kræver tid - som alt andet. Typisk 4-8 møder på 1 - 1,5 time. Samt tid til hjemmearbejde. Tænk på al den tid og energi der ellers går med usikkerhed, vrede, bortvendthed og skyldfølelse.
Se også:
Parterapi hvordan?
Artikler
Parterapi i Slagelse / Vestsjælland / Sydsjælland: Eva Biehe.
Parterapi Vestsjælland Sydsjælland Slagelse
Parterapi i København: Hans Jørgen Juhler.